for¡brudenÌfor·brænde

for¡bryde

verb. _ afvigende ptc.: ´¡bröjèn $Vroue.

[< Çbryde 6; spor. afhjemlet]

_ kun i flg. forb.: for¡bryde sig = rigsm. di får¡bröj¶ sæ imur gu¶è skik ve e§t å by æ præjstès mæj = de forbrød sig mod god skik ved ikke at invitere præsteparret med. $Vroue. (hun ser så ondt til mig) hwa mon a hòr få¡brÒt mæ mæ? = hvad mon jeg har forbrudt mig med (dvs. gjort hende). AEsp.VO.

for¡brudenÌfor·brænde
Sidens top