for·bro

for¡bruden

for¡brokle

verb.

[< Àfor´ 2, Ìbrokle 1; kun anførte kilder i MØJy´S]

_ kun i flg. forb.: for¡brokle sig = blive udmattet af hårdt arbejde. èn ka læt få¡bråkèl sæ åm hø¿stèn = man kan let overanstrenge sig om høsten. $Hundslund. \ (hertil, ptc. anvendt som adj.:) forbroklet = udaset, udmattet. $Hundslund. $Gosmer.

for·bro	for¡bruden
Sidens top