Çfor·brænde

for¡brølet

Se også Ìfor·brænde (subst.), Çfor·brænde (verb.)

Èfor¡brænde

verb.

[< Àfor´ 2, ¢brænde 1]

 Næste betydning

1) = rigsm.; oftest anvendt i ptc. for¡brændt [spredt afhjemlet] di va je saa faabræen (af brændenælder) baade paa Ansigt aah Hejer (= hænder). HHede.E.22. (talemåde:) (ingen kan) kom næ¿r te æ owwnsmoññ uren å blyw hej¶el fåbræ¿ñ = komme nær til (ilden i) »ovnsmunden uden at blive helt forbrændt. Sall (Efterslæt.241).

 Forrige betydning

2) = brænde ihjel. a ¡kyèr di få¡bræñ (= køerne de forbrænder), dvs. brænder inde. *$Fjolde.

Çfor·brænde	for¡brølet
Sidens top