for¡botle

for·bov

for¡botlet

adj. _ med sideformen for¡butlet. _ 2.led: ´¡bo§tèlt $Tvis; ´¡bo§tè¬ SVJy; ´¡butèlt Vends (F.), Ommers.

[< Àfor´ 2, Ìbotle 2; spor. i ældre kilder fra Østjy´N samt Midt- og Sydjy´V]

= medtaget. Forbuttelt = træt, udmattet. Ommers (Vistoft.ca.1825). fårbottelt ¨ bruges om noget som er ilde handlet med, så det bærer Mærke deraf; forbødt, forstødt og lign. Holmsland (Røjkjær.Opt.). forbottel = forhutlet. Fanø.

for¡botle	for·bov
Sidens top