forborgen·rum
for·bos| forborgen·rum | for·bos |
adj. _ med sideformerne for¡borket, for¡borknet. _ afvigende 2.led: ´¡bårkèt $Skannerup; ´¡bor§kè $Tvis; ´¡bår·knèt $Agerskov; ´¡bår§knèt $Mandø; *´bårkenet MØJy.
[< borkne]
1) = med indtørret, hård overflade, skorpe [spor. afhjemlet] En soltørret Foraarsmark kunde være "saa forbleist og forborken, saa æ kuen et ka kom op" = så forblæst og med så hård skorpe, at kornet ikke kan komme op. SVJy. forborken frøst = tør frost, barfrost (der giver hård jordskorpe). Fjends. "forborknet i skidt" = utrolig snavset, (groet til i) gammel snavs. $Rømø. _ (spec.:) fx om roer, der står i stampe, ikke vil vokse _ di æ så få¡bor§kè, dæm ru¿èr (= de er så indtørrede, de roer). $Tvis.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forhærdet, hårdhudet (om person). *GjernH (MØJy). *Fanø.
3) = forbistret. De æ no·j så få¡bårkèn (= det er noget så) forbistret. *GjernH.
| forborgen·rum | for·bos |
| Sidens top | |