for·bom
for·bore| for·bom | for·bore |
subst.
[< £for´ 3; fagsprog]
= »forborenaver. Når træskoen var sat godt fast (i »hulestolen), kunne hulingen begynde. ¨ Ved brug af ¨ forboret, hvor det gjaldt om at komme i dybden, fattede man med begge hænder om tværstokken (på boret), og med hele kroppens vægt lagt an mod boret drejede man frem og tilbage og tog en spån med i hvert drej. HimmerlKjær.1958.166f.
| for·bom | for·bore |
| Sidens top | |