for¡blæst

for¡bløffe

for¡bløde

verb.

[< Àfor´ 2, £bløde; spor. afhjemlet]

= rigsm.; oftest anvendt refleksivt for¡bløde sig. a war baµ· a sku ha får¡blej¶ mæ (= skulle have forblødt mig), være forblødt. $Tved.

for¡blæst	for¡bløffe
Sidens top