for¡bidslet
for¡bind| for¡bidslet | for¡bind |
verb. _ 2.led: udtales i alm. som »bie; ´¡bej· $Voldby; også ´Ábí· (K 2.1) $Rømø.
[< Àfor´ 2; Nørrejy (± NJy, størstedelen af NØJy samt Thy´N), SønJy´N, spor. i SønJy´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= vente for længe, forpasse tid el. lejlighed; især i forb. forbie sin tid, forbie sig. Anchersen.ca.1700. dæ æ e¶t nøj fo¡bæj¶n = der er ikke noget forbiet; der er ikke sket Skade ved, at der er ventet. Skyum.Mors.II.148. hon hå fo¡biÛ¶ si ¡ti¿ = hun har forbiet sin tid, dvs. blev ikke færdig, eller blev ikke gift. $Hundslund. Vielsen foregik (ca. 1800) i Hjemmet, det unge Par havde "forbejn" sig lidt, Bruden laa i Barselsseng. HusbyKlit.VI.8.
| for¡bidslet | for¡bind |
| Sidens top | |