Ìfor¡bavset
Ìfor·bede| Ìfor¡bavset | Ìfor·bede |
Se også Ìfor¡bavset (adj.)
adj. _ 2.led: ´¡baw·st $Tolstrup, $Lild; *´bavst KærH (Vends), Hannæs.
[< Àfor´ 2, Ìbavse; spor. i Vends´SØ og Thy´NØ]
= forpustet, besværet, træt. a blöv saa forbavst aa aa renj’ saa stærk = jeg blev så forpustet af at løbe så stærkt. Lars.Ordb.11. a blÒw¶ så træt å så fòrbaw·st o¿ å bæ·r dæñ¶ sÉk = jeg blev så træt og forpustet af at bære den sæk. $Lild. (spec.:) fåbaw·st = tyk, som næppe kan gå. $Tolstrup.
| Ìfor¡bavset | Ìfor·bede |
| Sidens top | |