for¡bandt
for¡barme| for¡bandt | for¡barme |
adj. _ 2.led: ´¡boµkèÛ Ommers; ´¡boµ§kè Hards. _ forstærkende form: ´¡boµ§kède Sall´S; *´baankede Thy´N.
[< Àfor´ 2, Èbanke]
1) = forslået, gennembanket [spor. i Ommers og MVJy] de skeÛ it så sja·ln, te jæn¶ blöw¶ så få¡boµkèÛ, te han måt löwtès åp po hæjstèn = det skete ikke så sjældent, at en (nemlig en af drengene, der var redet over til slagsmål i nabolandsbyen) blev så forslået, at han måtte løftes op på hesten. NPBjerreg.Ommers.46. Hards (SprKult.VII.64).
2) anvendt forstærkende. forbaankede = ærgerligt Udtryk: en fobaankede Ralt (= forbistret slyngel), en fobaankede stue Løvn (= forbistret, stor løgn). *Thy´N. så møj¶ èn fè¡boµ¶kede ¡te·nªpi·n = så meget en forbankede (dvs. rigtig en forbistret) tandpine. *Sall´S.
| for¡bandt | for¡barme |
| Sidens top | |