for¡bandelse
for¡bandt| for¡bandelse | for¡bandt |
adj. _ 2.led: ´¡bañtj Vends (dog ´¡bañ·tj $Børglum); (´et K 6.1:) ´¡bañ¶èÛ $Tved; ´¡bañ¶èt SVJy; ´bañèt $Øsby, $Agerskov. _ forstærkende form: ´¡baj¶èdè Vends (også ´¡bajèdè); ´¡båj¶èdè $Læsø; ´¡bañèÛè Mors; ´¡bañèrè Hards´SV; ´¡bañèdè $Vroue, $Give, SVJy (også ´¡bañ¶èÛè), VSønJy; ´¡bañ¶èÛè $Tved; ´¡baçj¶èÛè $Gosmer; ´¡bañ¶èdè $Tvis; ´Ábañèdè $Rise; ´¡bañede Angel; ´¡banè VisH (SønJy); *´bånde Als.
[egl. ptc. af for¡bande; spor. afhjemlet (den forstærkende form dog spredt afhjemlet)]
= rigsm. Faabandet te Vejer, de æ saaen lieg ve en kvæles = forbandet (til) vejr, det er lige før man kvæles (af varme). Frifelt&Kragelund.DV.104. de få¡baj¶jede drÉkki tu ham = det forbandede drikkeri tog ham. AEsp.VO. a ska læ·r dæ, dín for¡bañèdè hwalp = jeg skal lære dig, din forbandede hvalp. $Vroue. en halvgammel Kvind, / dæ haaæ saa møj en forbannede Sind = en halvgammel kvinde, der havde så meget et forbandede sind (dvs. et rigtig forbandet sind). FLindberg.SA.9.
| for¡bandelse | for¡bandt |
| Sidens top | |