for¡baldre
for¡bandelse| for¡baldre | for¡bandelse |
verb.
[< Çbande; spor. afhjemlet]
= rigsm. do ska eµèn får¡bañ· = du skal ikke forbande nogen. $Vroue. er æ nu ett mie end stræng’ / ja næjsten aa forband’ = er det nu ikke mere end strengt, ja næsten at forbande. Aakj.MM.14. (ed:) gu få¡bañ· mæ! (= gud forbande mig!); før meget brugt. HostrupD.II.1.224. \ (spec.:) for¡bande sig på = bande på. han forbandt sæ oppaa, te A løu = han bandede på, at jeg løj. *Ommers (And.GildeÌ.13). *Mols (ALimennchar.FB.303).
| for¡baldre | for¡bandelse |
| Sidens top | |