for¡bøgret

for·bøjle

for¡bøje

verb.

[< Àfor´ 2]

= bøje forkert, i forkert retning. E Jær·nståµ æ he¶l fåböj¶èt (= jernstangen er helt forbøjet), kommet ud af Retning. *HostrupD.II.1.172. \ (også) = forvride. Æ ha fåböj¶èt min Ha¶nd = jeg har forvredet min hånd. *HostrupD.II.1.172.

for¡bøgret	for·bøjle
Sidens top