for¡asne

for¡avet

for¡asnet

adj.

[< for¡asne; spredt i Fjends´S og MØJy´V, spor. i øvrige Midtjy, i Vends og Sydjy; syn.: for¡aset]

= udmattet, overanstrengt; afkræftet, forkommen. haçj wa så fårå·sènt å så ampèl, da haçj kam hær, de haçj mat go te s浶èn = han var så foraset og udmattet, da han kom her, at han måtte gå i seng. $Hellum. (han var) saa faapust, aa saa faaasnet, te han ku næjsten hwærkin pip helle kuk = så forpustet og så foraset (nemlig af at slæbe på en tung bøgeknude), at han næsten hverken kunne pippe eller kukke (dvs. ikke sige noget som helst). MØJy (Jyden.I.8).

for¡asne	for¡avet
Sidens top