for¡arbejdet
for¡argelig| for¡arbejdet | for¡argelig |
verb. _ med sideformen for¡arges (jf. betydning 2 slutn.). _ 2.led: ´¡arè Vends (også ´¡ar¶è KærH), MØJy; (yngre) ´¡ar·© spor. i Nørrejy; *´ar¶res Vends (Røjkjær.Opt.); *´arres KærH. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: u.end. Vends, MØJy (vsa. ´t ´SØ). _ ptc.: ´¡ar¶è Vends, Læsø, MØJy (vsa. ´t ´SØ); (forvansket) *´arket Anholt.
1) = rigsm. [yngre indlån; spor. i Nørrejy] \ (hertil, forvansket:) forarke = ærgre, genere [jf. for¡argelig 2] så mange gange han havde forarket (dvs. ærgret) hende (ved at kritisere hendes overtro og husråd). *Krist.Anholt.80.
2) for¡arge sig = blive tynd, afmagres, komme til at se dårligt ud (fx under sygdom) [1622: forargede sig (HimmerlKjær.1915.205); Vends (±Ø), Læsø, spredt i MØJy´SØ, spor. i NØJy´S og MØJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hon hår wal nok for¡arræ sæ mæns hon lo i sengen = hun er vel nok blevet tynd, mens hun lå i sengen (pga. sygdom). Vends. a er rɶj, tjy¿n få¡arrer dem we å sto bòjjen ¡e¶j så læ·ng = jeg er bange for, (at) køerne bliver afmagrede af at stå bundne ind (dvs. stå på stald) så længe. AEsp.VO. haj forarres = han bliver ringere, taber sig. KærH. \ (også) = blive fattig [spor. i Vends og MØJy]
| for¡arbejdet | for¡argelig |
| Sidens top | |