folke·snakfolkestue·ost

folke·stue

subst.

[< Ìfolk 6]

 Næste betydning

1) (ældre) = opholds´ og spisestue for tjenestefolkene på større gård [spredt afhjemlet; syn.: borg·stue 1] Da di kam e¶j i Fålkståwwen, sat di dem på djÉr be¡stæm¶t Plasser: Forkò¶li we Æ·j å Skywwen, å di fa·st Kòòl på Bænki långs mæ We¶gen = da de (dvs. tjenestefolkene) kom ind i folkestuen, satte de sig på deres faste pladser: forkarlen ved enden af bordet, og de faste karle på bænken lang væggen (etc.). AEsp.GG.22.

 Forrige betydning

2) (yngre) = daglig opholds´ og spisestue (både for tjenestefolkene og gårdejerfamilien) [NordjyVends´NØ og Læsø), MidtjyHards, Anholt og Samsø), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: borg·stue 2, daglig·stue, bitte·stue 1, lille·stue, dørns]

Tæt afhjemlet

Den nederste af stuerne var "folkestuen", som den blev ved at hedde, selvom den ikke fungerede som egentlig folkestue. I mit hjem var den stærke adskillelse af familie og karle og piger ophævet. Folkestuen var ¨ almindelig spisestue til daglig, og den var vi to drenges egentlige legestue. Hejgaard.D.30.

folke·snakfolkestue·ost
Sidens top