folke·nar
folke·seng| folke·nar | folke·seng |
subst. _ fålkèns/fåÏkèns alm.; fål·kèns Sall; fòl·kèns NVJy; fo϶kèns Samsø; få϶kèns $Gosmer. _ genus: stof´plur.
[spredt afhjemlet (hyppigst i Sønderjy)]
= rigsm. (i jovial el. nedladende tiltale). spi¿s fåÏkèns! vi hå gus lo¿n po låwt å i kjælè = spis (kun), folkens! vi har gudslån (dvs. i overflod) på loft og i kælder. MØJy. I mén aa nar mæ Folkens lil’ (= mener at I kan narre mig, lille folkens), men I kan da tro nej! SprogfAlm.1904.45. (spor. også i omtale:) Så jik a uk i Bakkeren mæ no Kaffe te Fålkens = så gik jeg ud i bakkerne med noget kaffe til folkene (dvs. hyrden og hans hjælper). AEsp.GG.56.
| folke·nar | folke·seng |
| Sidens top | |