fok·gilde
fokke·fald| fok·gilde | fokke·fald |
verb. _ fo÷k/fok Vends (K 1.4); fok Læsø; fo§k Hards, SVJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< ældre dansk fukke (= bevæge frem og tilbage, jf. Kalkar.I.795), norsk og svensk fukka (= have samleje), engelsk fuck (= d.s.)]
1) = udføre parringsbevægelser, samlejebevægelser [spor. i Nørrejy og ØSønJy´N] OBork.1814. weeri hang¶ på foo¶re å fokke = vædderen hang på fåret og fokkede. AEsp.VO.
2) = støde (spade i jorden) [vel overført fra betydning 1; spredt i NJy, spor. i Hards og SVJy] Haj stor å fokker får å få Spo·i i Jo¶ræn = han står og fokker for at få spaden i jorden. Vends. han fo§kr o æ Spå (= han fokker på spaden) siges om en der graver Tørv. Hards. _ (spec.:) man kunne ikke grave tørv, før lyngen ud på foråret var kommet i god grøde, for ellers fokè de i¡jæn (= igen), dvs. rødderne var så seje, at de ikke lod sig overskære af spaden, men ligesom skubbede den tilbage igen. AEsp.Læsø.
| fok·gilde | fokke·fald |
| Sidens top | |