Ìfog

foge

Se også Ìfog (subst.)

Çfog

subst. _ få©/fåch (K 4.2) alm.; spor. også fo© i Nordjy og Midtjy´Ø. _ genus: fk. alm.; neutr. MØJy´S og Bjerre.

[spredt i Midtjy´Ø og Sønderjy, spor. i Nordjy; syn.: knog x]

= fygning (af sne, sj. jord, sand); oftest i sms. (jf. sne·fog, rende·fog, himmel·fog). (vejrregel:) Jywlråg ¨ gir Kyndelmus Fog = tåge ved juletid giver fog ved »kyndelmisse (2/2). $Løjt (med varianter på Sundeved). (talemåde, med varianter:) Han se·è så høt som Ska·re i Få© = han ser så højt som skader i fog (er overlegen). Sundeved.

Ìfog	foge
Sidens top