fodrenfod·sav

Se også fordring (subst.)

fodring

subst. _ fu·reµ Vends; fowèreµ $Læsø; fu(w)·reµ NVJy (også fuj·reµ Thy´S); fuèreµ Him; fuèrin $Voldby; fo·rin Anholt; fuèreñ $Tved; *fowèreµ MØJy´S (F.); fuèreµ SVJy; fo·reµ Fanø (vsa. fuw·rèµ), $Hostrup. _ genus: mask. Vends, $Voldby.

[1632: fuoringen (CMRømer.Sindal.99); spredt i Nørrejy, desuden $Hostrup]

= foder til dyr; hyppigst om halm´ og høfoder; i Thy også om kær´ el. klithø (græs iblandet lyng, pors etc.). til et lille Klitskifte, vi havde i Hjardemaal, hvor der kunde slaas et Læs "Furing", Lyng og tørt Klitgræs, men udmærket til Faarene om Vinteren, kunde de (dvs. trækstudene) ikke overkomme (at gå). Thyboen.1943.4.3. i ¡kni·bèn ªså¿ñtè _ mæ è fuj·reµ, ¡så ¡fæ§k di èn gjæwt ¡ljøµ¶ te ¡aw·tèn = hvis det kneb (dvs. var småt) med foderet, så fik de (dvs. kreaturerne) en »gift lyng til aften. Thy´S. \ (også) = afmålt mængde foder; måltid [spor. afhjemlet; syn.: Ìfoder 2]

fodrenfod·sav
Sidens top