fnat·blomst

fnis

fnattet

adj. _ fnatè alm.; fna§tè Vestjy (jf. K 1.4); også fna§tèÛ spor. i NVJy; *fnatto Rougsø.

[Nørrejy, spor. i VSønJy; syn.: skabet, skurvet]

= rigsm. bön¶ war fnatte å ha djÉ hwò·r smor e¶j i grön¶ sij¶b = børnene var fnattede og havde deres hår smurt ind i grøn sæbe. AEsp.VO. At være fnattet var betragtet som Følge af Urenlighed og en stor Skam. ØHanH. som skældsord: dín fna§tè knæjt = din fnattede knægt. $Vroue.

fnat·blomst	fnis
Sidens top