flåd·træ
fnat·blomst| flåd·træ | fnat·blomst |
subst. _ fnat alm.; også fna÷t Vends´NV; *fnads Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). _ genus: stof´neutr.
[Nørrejy og Sønderjy´N, spor. i øvrige Sønderjy; syn.: skab x, skurv]
= rigsm. (hudsygdom). Der var både bitte fnat og stor fnat (= lillefnat og storfnat), det bitte var det værste, for det store, der breder sig ud i store sår, er ikke så vanskeligt at kurere som det bitte. Him (Krist.JyA.VI.64). når nuè haÛ fnat, så war de èn gamèl rå¿Û, di sku ha en fjær·nspuñ ¡swaw·l¡blom· å en hal¶ puñ ¨ ¡swin·ªfjet, å så ska di smörès ¡eñ¶ i de öwèr æ hièl kråp = når nogen havde fnat, så var det et gammelt råd, (at) de skulle have Ó pund »svovlblomme og Ô pund svinefedt, og så skal de smøres ind i det over hele kroppen. $Ræhr. (spøgende:) e Dochte ho soj, de va Fnat. Hun va så bang få, hun ho væt skorre = dokteren havde sagt, det var fnat; hun var (ellers) så bange for, hun havde været (dvs. skulle være) skurvet. HAlsinger. (JyTid. 21/1 1951).
| flåd·træ | fnat·blomst |
| Sidens top | |