flyve·sky
flyve·slæt| flyve·sky | flyve·slæt |
subst.
[jf. Çflyve´ 2]
1) = mekanisk skytte (i væv) (i modsætning til »håndskytte) [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´SØ] (i en) ¡flyw·¡sky§t var garnet anbragt på en rulle, så det hurtigt kunne løbe ud; skytten kunne da kastes hurtigt frem og tilbage (mellem de lodrette tråde i væven). $Torsted. en ¡flywskjøt kunne sættes på en håndvæv. Skytten blev slået igennem (dvs. mellem de lodrette tråde) ved at trække i en snor. Han. Flyvskytt’ (er en) Væverskytte, der ikke som alm. stødes gennem Garnet med Haanden, men som Væverne bruger (dvs. trækker mellem de lodrette tråde i væven) ved Hjælp af Strikker (= snore). Lars.Ordb.55.
2) (overført) = person, der farer af sted, er urolig i opførsel el. sjusket i sit arbejde (oftest om kvinde el. barn) [spredt i Vestjy, spor. i NJy og SØJy´N] hun ær en få·lè ¡flywªskø§t såm ær hæ·r å dæ·r å ¡å¬· væj·n = hun er rigtig en, der farer omkring, og som er her og der og alle vegne. $Vroue. (han) skændte og kaldte hende (dvs. tjenestepigen, der havde spildt lidt mælk) en Flyvskyt og flaan’worn Tøs (forfløjen Tøs). Hards.
| flyve·sky | flyve·slæt |
| Sidens top | |