flyve·hjort
flyve·hæl| flyve·hjort | flyve·hæl |
subst.
[jf. Çflyve´ 1; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´N; syn.: flyve·gab, flugt·gab]
= hul til udflyvning, især i bikube, sj. i dueslag, fuglekasse mv. (han) haad pirret ve æ Flywwhwaal o jen aa æ Bistaader, o saa bløw han¨ staakken en Diel = han havde pirret ved (dvs. pirket til) flyvehullet på et af bistaderne, og så blev han stukket en del. KJKrist.FSNS.46. vi stak æ ¡plæjèlsªhañèl ni¶èr i æ ¡flyw·ªhwål, bañ æn kle· om·, sör¶n te dæ sku e§t kom bí åp = vi stak et plejlhåndtag ned i flyvehullet (og) bandt et klæde om, sådan at der ikke skulle komme bier op (når honningen skulle tages ud). Skautrup.H.I.136.
| flyve·hjort | flyve·hæl |
| Sidens top | |