Ìflyde
flyde·græs| Ìflyde | flyde·græs |
Se også Ìflyde (subst.)
verb. _ (y·/yj(·) K 2.0:) flyj·/fly(j·)Û/fly·r/fly·è/fly· (K 4.1) alm. i NørrejyÌ; fly· MØJy (K 4.1); flyj Vends, $SSamsø; fli· $Tved, $NSamsø; *flide SDjurs (OCRavn.ca.1828); fly·r/fly·(è)/Áfly·(è) (K 1.9, K 4.1) SønderjyÇ. _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, MVJy, Him´V, de vestligste sogne af Ommers; ´¶er (K 6.2) VendsÈ, MØJy (± HadsH)¢, Djurs£; flyÛ¶èr/flyÛ¶è (K 6.2) Him´Ø, Ommers (±V)À, SyJy (K 4.1)À; flyr¶è/flyrè (K 1.1) SønderjyÎ. _ præt.: a) stærk bøjning: flø¿(e)/flø¿Û/flø¿j/flø¿r/flø·r/flø·(è) (K 1.1, K 4.1) alm.{; flÒ¿ BørglumH}, HvetboH, DronninglundH (alle i Vends); flÒ¿Û $Lild, Hannæs; fle¿Û Djurs´SV, $Anholt; fle¿, flej¶ $NSamsø; fly¶è $SSamsø; fly· Als; også fløj¶/fløj, flöj (K 1.1) spor. i SønJy. _ b) svag bøjning: flÒ§t ældre form i NVJyÌ°; også *fly·è, *fløjèt spor. i SønJy; også fløt $Hostrup; fly¿r Fjolde (Lyngby.Opt.). _ ptc.: fløt alm.; flÒt VendsÌÌ, Thy (±S)ÌÇ, vistnok Mors; flöt Thy´S, MVJyÌÈ, Sønderjy´S; flåt SDjurs, MØJy (±NV, ±V), Samsø, Bjerre, Als, Sundeved, $Bov, Fjolde; også (yngre) flø·è Vends (±S); tilsvarende ede´bøjning spor. i Østjy´M og ´S og i VSønJy (flöÛè, flöj, fli¿èÛ, flijè, fly·jè, fly·èt, *fløjèt), og samme steder spor. former lånt fra Ìflyve.
\ Ìdog fly· også i størstedelen af MØJy og på Djurs´NV; Çdog svind af ´è også syd for Haderslev og på Sundeved; spec. Áflë·è $Rømø (jf. K 2.1); Èogså ældre fly¿r; ¢i ´N også fly¿y (jf. K 4.9), spor. nord for Århus flyr¶è (jf. K 4.1); £dog fly¿Ûèr Anholt; også flëè (K 2.1) SSamsø; Àspor. også fly¿Ûè(r); Îdog flyr¶ $Vodder, $Emmerlev, $Hostrup, flyÛèr $Fjolde; også flyj¶è $Mandø; {dog kun flø¿ optegnet på NDjurs; }dog fløt $Tolstrup; Ì°også fly§t $Lild; ÌÌogså optegnet fløt, flöt; ÌÇogså flyt $Lild; ÌÈogså optegnet fløt, flöt Sall.
1) = væske, afsondre materie (om byld, sår mv.) [ca. 1430: flythær vp æth nethær (= væsker såret, op el. ned?) (Skautrup.JyLov.136); spor. i Nord- og Østjy] et væskende sår kan flyj·. $Haverslev. ¡dæçj¶ ¡båÏèµ ¡flyÛ¶è mæ ma¡ter¶i = den Byld flyder med Pus. $Gosmer. en syg kirtel ¡fly¿r. Vends. \ (også, upersonligt:) det flyder = der afsondres [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] de ¡flyÛ¶è åw mi ¡jen· ¡ø·r = det flyder (med materie) ud af mit ene øre. $Bjerre. de ¡flyr¶ ¡sta·jè a è ¡Så¶r, de èl í ¡lok sæ = Det løber stadig af Såret, det vil ikke lukke sig. HostrupD.II.1.131.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stå under vand [jf. Ìflyde; spor. i Vest- og Sønderjy] è ¡mark æ ¡så¿ñt èn ¡fly·Ûèr = marken er, så den flyder. $Torsted. æ maj fly·èr mæ vañ = engen flyder med vand. Sundeved. mi ¡få¿r han ¡skröj· o så ¡spø§t han o a ¡gul¶; de ku ¡fly·Û ¡li· fra dæñ ¡jæn· ¡buèªbi¶èn te dæñ ¡añèn = min far han skråede og så spyttede han på gulvet; det kunne flyde lige fra det ene bordben til det andet. $Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = strømme, løbe (om væske) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: rinde x, løbe x, strømme x] æ ¡snat ¡flöj ¡u·è a e Ánæjs Áå· ham = snottet løb ud af næsen på ham. $Rise. (spec.:) æ ¡wañ·ªhå·n hår flöt æ hièl næt = vandhanen har løbet hele natten. $Vroue. (overført:) de ær èÛ fli·Ûèn o¿r = det er et flydende ord, noget der siges tit. $Tved. \ (overført) = gå hurtigt og ubesværet (for nogen) [vel < rigsmål; spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = svømme oven på (væske) [spredt afhjemlet; syn.: Çdrive 15, svømme, sejle] Han druw·nt nåk ej§t, fòr hañ flÒÛ i lañ¶ èpo hans rø©¶ = Han druknede nok ikke, for han flød i land på sin ryg. Kvolsgaard.F.81. (spec.:) Var der godt med Fisk, "flød" Linen (når man drog nettet ind), den kom op i Vandskorpen og kunne ses et Stykke forude. RibeAmt.1915´18.318. _ (talemåder:) æ fesk vel fly·Û (= fisken vil flyde), dvs. der skal skænkes en dram til fisken. Vestjy (F.I.296). Do er et bejer var, end du skuld ud å flyd for Bovbjerre = du er ikke bedre værd, end at du skulle ud at flyde for Bovbjerg (dvs. smides i Vesterhavet). AarbHards.1930.128. \ (overført:) synke eller flyde = briste eller bære [spor. i Nord- og Midtjy] i Daw sku et sejes te hin, saa fik et aa søk heller flyh lissom de vill = i dag skulle det siges til hende, så fik det briste eller bære, som det nu ville. Thomaskjær.BH.9.
5) = skumme fløden af mælk [Samsø, Sønderjy´Ø, spor. i Sydjy og VSønJy, desuden i enkelte ældre kilder fra NJy, Han og Mors; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Bjerre (Plesner.1818). $Lødderup. adskillige husker fra deres Barndom, hvorledes Bedstemor bar sig ad med at "flyde" Mælk ¨ Først lod hun Pegefingeren glide rundt i Mælken langs Fadets Rand for at løsne Fløden. Saa hældede hun Mælkefadet passende og blæste med lange sikre Pust Flødelaget af Mælken og ned i Flødegryden. Frifelt.VB.13. fløden ¨ blev skummet af med en meget flad gennemhullet skummeske af ca. 20 cm diameter. Det kaldtes at "flyer e Mjelk". ThPeters.Rømø.152. så blöw èn ¡flåt, e Áflø· blöw stråchèn åw mæ èn ¡feµè = så blev den (dvs. mælken) skummet, fløden blev strøget af med en finger. Als. (talemåde, med varianter:) væn¶ dæ flyr¶èr mæ æ moñ¶, ska kjæn· i æ ö¿st = den der skummer med munden (dvs. spiser fløden), skal kærne (smør) i røven. ØSønJy (F.II.623). (overført:) Ádæ·è æ Áitj möjè å fly ¡op (= der er ikke meget at "skumme op"), dvs. ringe udbytte, dårlige forhold. $Rise. \ (hertil:) flydt mælk = skummet mælk [spredt i SønJy; syn.: »af·flydt mælk]
| Ìflyde | flyde·græs |
| Sidens top | |