flus·mælket

flutter·mund

flut

subst. _ med sideformen flutter. _ genus: fk.

[< nedertysk flotz, flutz; forældet]

= mund, kæft. Hold din flut til. Jeg slog ham paa flutten, ellers paa kieften. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Hold din flutter til ¨ dvs. Flab. *SVJy (Anchersen.ca.1700).

flus·mælket	flutter·mund
Sidens top