fluppe·grædeflus

flurre

verb. _ flur·, flor· ´èr ´èt ´èt $Darum.

[lydefterlignende; kun anførte steder]

= buldre (om kraftig ild). æ i¬¶ florèr i æ ka§kèlon = ilden buldrer i kakkelovnen. F.IV.148 (jf. F.I.317: vel egentl. om den lyd, den blussende ild frembringer).

fluppe·grædeflus
Sidens top