flunkende(s)
Ìflunse| flunkende(s) | Ìflunse |
subst. _ flons
[< Ìflunse; jf. ØMO.; spor. på Als]
= kraftigt blus, stærk ild. Hven en ska baggh efildkagge, ska der vær fluns o e skåsten = når man skal bage æbleskiver, skal der være stærk ild på skorstenen. AlsKal.III.34.
| flunkende(s) | Ìflunse |
| Sidens top | |