Èflunke

flunke·brænde

Se også Ìflunke (subst.), Çflunke (subst.), Èflunke (verb.)

¢flunke

verb. _ floµ·k/floµk/floµ§k/Áfloµ(·)k (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = blusse op, brænde voldsomt [< middelnedertysk flunken; spredt Midt- og Sydjy, spor. i Nord- og Sønderjy] Ude fra Køkkenet lyder Drengens energiske Pusten. Lidt efter kommer han ind med Øjnene taaredrivende af skarp Røg. "Nu flunker den" (dvs. ilden), siger han straalende. MylErich.V.230. _ (spec.:) Hun flunkede under (= fyrede op) med halmen på gruen. Krist.Anholt.61. \ (overført, om klare el. blanke ting) = skinne, glimte. floµ§kèñ stå¿s = glimrende stads (gammeldags). $Darum. Hind yvn flunket da de gjæk ud aa æ Kjerk = hendes øjne skinnede, da de gik ud af kirken (som ægtefolk). SVJy. _ (videre overført:) Æ ska lov fu, i hå flunke op = jeg skal love for, I har pyntet op. Thy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = (små´)lyve [< nedertysk; spor. i SønJy´S] Til barnet, der fortæller noget, der ikke rigtig passer, siger man: Nu flunker du. ØSønJy.

 Forrige betydning

3) flunke (sig) = lykkes, flaske sig [vel overført fra betydning 1; spredt i Hards´SV, spor. i øvrige Nørrejy] Bjerre (Plesner.1814). "de vil et ræt floµk sæ får ham" = føje sig, gå efter Ønske. Hards (Røjkjær.Opt.).

Èflunke	flunke·brænde
Sidens top