flinte·hårdflintestens·frø

flinte·sten

subst. _ 1.sms.led: flæçj´/flæñ´ (K 4.4) Vends, Han; flæñ·´ ThyÌ, Mors; fleñ·´ $Havbro; flent´/fleñt´/fleñ§t´ (K 1.5, K 1.6, K 4.4) MidtjyÇ, Sydjy; fleñ§t´ $Vodder; fliñ(·)t´ VSønJy´S; fliñt´/Áfliñt´ (K 1.5) øvrige Sønderjy. _ afvigende 2.sms.led: også ´stjæn spor. i NJy og NVJy.

\ Ìogså flæñ¶´, flæñt´ i ´S; Çdog fleçj´, flæçj´ HadsH; også fliñ´ MØJy.

[formerne flæçj´, flæñ´, fleñ´ etc. skyldes svind af ´t´ i konsonantgruppen ´ntst´; spredt afhjemlet]

= rigsm. Mændene (brugte) endnu (dvs. omkring 1840) Fyrtøj, en Fy’rja’n o·n (= et fyrjern og en) Flint¶stij¶n, som de huggede imod hinanden, Gnisterne fængede i Tønderet i Fyrtønden, saa blæste man der paa, til der var Ild nok. HPHansen.GF.II.52.

flinte·hårdflintestens·frø
Sidens top