ÌFlink
flinne·grød| ÌFlink | flinne·grød |
Se også ÌFlink (propr.)
adj. _ fleµk alm.; fleµ¶k $Anholt; også fliµk VSønJy. _ forstærkende: fleµkè spor. i Østjy; fleµ§kè spor. i Vestjy (K 1.6). _ plur.: fle÷µk/fleµk/fleµ·k/fleµ§k/Áfleµ(·)k (K 1.5, K 1.6). _ sup. (forstærkende): fleµkèstè spor. i MØJy og SØJy.
1) = rigsm. (venlig, rar). han wa jo jÉn¶ så gjæw¶ å så fleµk = han var jo en så gæv og så flink. Thy. ¡stowªpi·©èn dewè ¡så¿n èn ¡fleµkè ¡pi·© = stuepigen det var sådan en rigtig flink pige. DaDial.I.54. èn fleµkèstè fy¿r æ han = en overmåde flink fyr er han. MØJy.
2) = dygtig, med godt håndelag; oftest i forb. flink til [spredt afhjemlet] han ær ¡fleµk te set ¡ar·bè = han er dygtig til sit arbejde. $Haverslev. a wa fleµ§kèst te ræj·nèµ = jeg var dygtigst til regning (dvs. regning var mit bedste fag). $Vroue. \ (også) = hurtig [muligvis < nedertysk, jf. Mensing.Wb.; spor. i SVJy og Sønderjy] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). de ¡go¿è jo ¡fleµk de ¡hæ¿è = det går jo hurtigt, det her. $Ål. AngelO.
| ÌFlink | flinne·grød |
| Sidens top | |