![]() | ![]() |
Se også Ìflikke (subst.)
verb. _ med sideformen flække. _ flæ§k/flæk/flæ÷k/Áflæ(÷)k (K 1.4) alm.; også fle÷k Vends; fle§k Mors, $Havbro; flek Haderslev, sideform i MØJy; flik $Voldby. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< nedertysk flicken]
1) = sætte læderlap under sko (jf. Ìflikke) [spor. afhjemlet] a ska te ¡skuªma©¶ès å ha min sku¿ flækèt = jeg skal til skomagers og have mine sko flikket. $Hundslund. \ (hertil:) hæl·flække = sætte lap under hæl [spor. afhjemlet]
2) = lappe; reparere [spredt i VSønJy og på Als, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder] flæk ¡ty = lappe Tøj. Angel. Han gik da rundt hos Bønderne og flikkede det gamle Seletøj. Ussing.Als.100. Det utætte Tag skal flækkes (= repareres). Sundeved. (fra remse:) han kø a Læ·k å lat en flæ·k = han kørte til Læk og lod den (dvs. piben) reparere. JMads.Hanved.152.
![]() | ![]() |
Sidens top |