Çflen

´flenet

flende

verb. _ (ñ/(ç)j K 4.4:) flæç÷j Vends, ØHanH; flæ÷j $Læsø. _ præs.: ´èr _ præt. og ptc.: flæ÷ñtj BørglumH.

[jf. vestnordisk flenna (= spile, udspænde); jf. OrdCL.40]

 Næste betydning

1) = stå skråt ud, hælde udad. hawwen flæçjçjer wal mø¶j = haverne (dvs. siderne på en arbejdsvogn) hælder lovlig meget udad. *ØHanH (AEsp.VO.).

 Forrige betydning

2) ved sammenblanding med fline (i sideformen flinne), jf. OrdCL.40.

2.1) (upersonligt:) flende eller grinde = gå til den ene eller anden yderlighed, "i den ene eller anden grøft"; briste eller bære [jf. flind, grind 4, grinne 5; spor. i NJy] æçjtjen skal e flæj· hæ¬èr græçj·, om en, der ved sit Arbejde ikke rammer den rigtige Middelvej, men enten gør for meget el. for lidt. $Tolstrup. Æntjen skal æ flæ·j hæler græ·j (etc.) = Det er ikke altid godt (dvs. nemt) at vide, hvad man skal. AarbVends.1933.100. æñtjèn skal æ flæçj· hæ¬è græçj·, hæ¬è rÒw¶èn ska(l) sto pij·bo·bèn = enten skal det flænde eller grinne (etc.); sådan siger man, når man sætter alle kræfter ind på en sag. $Hellum.

2.2) (om person:) flende og/eller grinde = grine, le uskønt [jf. grind 4, grinne 2; spor. i Vends, desuden $Læsø] do flæçjçjer å græçjçjer, å rÒw¶wen stor ¡pijb¡òben (= du flender og grinner, og røven står pibåben), kan man sige til en, der griner og snakker i ét væk. AEsp.VO.

Çflen	´flenet
Sidens top