fleg	fleg·spade

flegel

subst. _ (©/ch K 4.2; l/Ï K 4.8:) fl橶èÏ MØJy; flæ(·)chèl/flæ¿chèl (K 1.1) alm. i SønJy (spor. vsa. fle(·)chèl/fle¿chèl); fle©¶èl $Emmerlev; fle·©èl Åbenrå. _ genus: fk. _ plur.: ´èr $Hostrup.

[1636: flegel (AarbSkive.1914.149); < tysk; jf. Dialektstudier.V.284; Als, ØSønJy´S (nord for rigsgrænsen), spredt i øvrige SønJy (±N), spor. i ældre kilder fra Nørrejy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= slubbert; lømmel. en flæchel er fræk, snu, kommer én i forkøbet, og er uden samvittighed. Sundeved. Do æ en stoe flæchel, ven do oltijns slæ din lille broe = du er en stor slubbert, når du altid slår din lillebror. KærH.

fleg	fleg·spade
Sidens top