fledigligÇfledre

Se også Çfledre (verb.), Èfledre´ (sms.led)

Ìfledre

verb. _ fleÛèr alm.; også flæÛèr spor. i Thy´N; *flidder Thy´S. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: fleÛ·rèÛ $Torsted, HassingH (Lyngby.Opt.); fleÛèrt $Agger.

[jf. Ìfledder; NVJy (± Thy´NØ); se kort]

Tæt afhjemlet

= sladre; røbe; fortælle alt videre. At røbe eller forråde en kaldte vi i min barndom å fledder. Mors. Go do no bare ind å fledder te mor = gå du nu bare ind at sladre til mor. HundborgH. fleÛèr (dvs.) fx. fortælle én om en gave, en anden er ved at lave til ham. $Torsted. Hun gaar og fledrer om alt, hvad hun ser og hører. Thy.

fledigligÇfledre
Sidens top