fledføringflediglig

fledig

adj. _ med sideformen flødig. _ flerè/Áfle(·)rè (K 1.9) alm. i SønJy; fle·rè $Agerskov; *fleer TønderH; flö·rè $Brarup; *flære VisH; (Á)fle·dich Als; flø·tè $Fjolde.

[< nedertysk fledig, flerig, flödig]

 Næste betydning

1) = spinkel, svag; let håndterlig, smidig; som ligger godt i hånden (om værktøj, spade, skovl mv.) [spredt i Sønderjy (±NØ, ± Vadehavsøerne og Angel)] vi sagde flø(r)e om èt skaft, der ikke var særlig stærkt. KærH (SønJy). Ádröwttråw va jo så Áfle·dich, ¡gånskè ¡klæjn = et »drøftetrug var jo så fledig, ganske spinkelt. $Als. ¡hal·slet ¡kra¿m ¡de¿ æ ¡sna¿r ¡mest ¡flerèr = halvslidt kram (det) er snart mest fledig (dvs. næsten det nemmeste at håndtere). $Vodder.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = tynd, klejn; svag (om person) [spor. i Sønderjy´S] Han æ (= er) kun en lille flør mand. KærH.

 Forrige betydning

3) = fingernem, dygtig til manuelt arbejde [spor. på Als og i VSønJy] AlsOrdsaml. han har et par fleer (= dygtige) hænder. TønderH.

fledføringflediglig
Sidens top