fleddie
fledføring| fleddie | fledføring |
verb. _ med sideformen flek·føre. _ 1.sms.led: flæt´, flek´, flæk´ FrøsH; flæ´, flæk´ NRangstrupH (F.IV.147); flæk´ Kok.DFspr.I.288; *flæd´ VidingH; *flet´ NordSkoletid.1863.VIII.161; *fleg´ Tønder.
[< gammeldansk flætføræ; formerne med ´k/´g skyldes formentlig klusilforveksling efter vestjysk stød (K 1.4), jf. DF.XV.33f.; spor. i SønJy og SVJy´S]
= tage nogen på aftægt mod at overtage vedkommendes midler. lade sig flækføhr dvs. (lade sig) optage i en Andens Hus og der nyde Kost og Pleje for Livstid, sædvanlig mod at overlade Vedkommende sin hele Formue; meget alm. Skik. Kok.DFspr.I.288. flere Tilfælde, hvor Tyendet blev hele Livet i samme Gaard og blev "flegfør" efter jyske Lov. SJyAarb.1941.225. \ også kaldt: flek·føde [sammenblandet med Çføde 1] ¡flæ§kªföj· = give Naadsensbrød (dvs. sørge for nogens underhold uden betaling). *$Vodder.
| fleddie | fledføring |
| Sidens top | |