flavte·skytte

flavte·vorn

flavtet

adj. _ med sideformen flavteret. _ flaw·tè, flaw·tèrè $Todbjerg.

[< Çflavte; spor. i MØJy]

= ustadig, sky (om person el. hest). èn ¡sæ¿r ¡flaw·tèrè ¡hejst = en sær, sky hest. $Todbjerg.

flavte·skytte	flavte·vorn
Sidens top