flavn
flavse| flavn | flavse |
subst. _ med sideformen flavse. _ flaws alm.; *flaus, flaw·s Mors. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[jf. norsk flaus (= person, der er rundhåndet, stor i slaget); spredt i NVJy, spor. i Vends; syn.: Ìflasse]
= person, der udfører sit arbejde skødesløst, uordentligt, for hurtigt; sjusket person. Schade.53f. en Flaus ¨ (er fx) den, der hjadsker jammerlig af Hvad Han skal bestille (dvs. jasker sit arbejde af), ell. sidder usomelig (= usømmeligt) til Bords; eller ikke lægger tilrette, hvad Han har faaet i Hænderne, ell. er slusket (= sjusket) og snavset i Klæder. Schade.ca.1820. "hañ ær ej (= en) Flaws", en som farer til og gjør sit Arbejde uordentlig. Vends (Røjkjær.Opt.).
| flavn | flavse |
| Sidens top | |