Ìflave
Èflave| Ìflave | Èflave |
Se også Ìflave (subst.), Èflave (verb.), ¢flave´ (sms.led)
subst. _ med sideformen flav. _ flaw·/Áflaw(·) (K 1.3) alm.; flaw $Bov; også flåw· VSønJy (K 2.4); Áflåw(·) RiseH; flåw SRangstrupH. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) alm. (sideformen dog i alm. u.end.); Áflaw· $Bov; *flover SVJy, SønJy.
[1716: (plur.) flave (SJyAarb.1939.23); 1753: (plur.) flagge VSønJy (Vider.V.229); formentlig < Ìflage 1; jf. middelnedertysk vla^^ge (= tyndt lag); jf. ODS. I.Flage]
1) = stor overfladetørv fra hede, mose el. (sj.) klit; i Sydjy især anvendt som overdækning af kartoffelkule mv. (størrelse op til ca. 150 x 60 x 8 cm), som »møntørv og som materiale til loft, stænge mv.; også kvadratisk med siden 30´45 cm; i Sønderjy oftest om tørv anvendt som brændsel (størrelse fx ca. 25 x 15 x 5 cm) [Sønderjy (± Vadehavsøerne, ± Als, ± Fjolde, og kun spor. i ´NØ og på Sundeved), spredt i Sydjy´M, spor. i SVJy´SV; se kort; syn.: flad·tørv, sadde x, skue x, skumpe x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Foruden alm. Tørv (på heden) gravedes ogsaa "Flawtørv" eller "Flawer" i Flodsteder (grønne Pletter i Heden, hvor der om Vinteren stod Vand) eller i daarlig Eng. De var meget store, indtil 1 x 2 Ô Alen, og brugtes til "Hjold" eller "Lad" (Stænge i Udhuse). SVJy. (det lille stuehus) var tækket med et lag straatag og et lag lyng, udhuset med flav. SØJy´S. Over Hullet (til brænding af jydepotter) er der rejst »Spændetræer, og paa dem er der lagt Lægter og gamle Bræder, som derefter er dækket med "Flauer", store Græstørv. Klinting.VS.42. æ flaw· blæw stycht å så blæw di reme¬t å så stakèt = flaverne blev stuget, og så blev de rimlet og så stakket (dvs. sat til tørring først 4´5 tørv sammen, derefter i lange rækker, til sidst i stakke). KærH (SønJy). Flaver var sandede Hedetørv, og der skulde mange til. Efter Gaardenes Størrelse fra 25´50 Læs og endnu flere. TønderH. Om Vinteren mødte hvert Barn (i skolen) med to Tørv eller een "Flaww" ¨ under Armen til at putte i Kakkelovnen. Feilb.FH.61. Naar Nadveren (= aftensmaden) var kogt, saa tog man en "Flav" (Fladtørv) og lagde den ned i æ Askkruel (= askehullet ved arnen). Der lagde man Ilden ovenpaa, saa to Flaver, og det hele dækkedes godt til med Aske, saa var der sikker Ild om Morgenen. Fausbøl.Branderup.85. _ (talemåder:) en vår (= våd) flaw er be·r (= bedre) end en tør sten. SønJy. væ¿ sè gu¿è o sæt dæj ni¶èr, bi¿Û o èn flaw· o fo let war¶m i æ lyw¶ = værsågod at sætte dig ned, bid i en tørv og få lidt varmt i livet. SVJy (F.III.729). Den Skjævbenede "grawwer Flaww mæ de jenn Been aa hugger Heh mæ de ant" = graver flaver med det ene ben og hugger hede (dvs. slår lyng) med det andet. Feilb.FH.18 (jf. Kok.Ordspr.53).
2) = mosetørv under overfladetørv. Enkelte Steder graves der endnu Overfladetørv, "Flav", som er bevokset med Græs paa øverste Side af den øverste "Flav", men der graves tit fire til fem Lag ovenpaa hinanden. *TønderH. Dær æ ¡to¶ Slaws ¡Flaw·, nåwè mæ Løµ¶ å¶, å ¡nåwèr ¡ur·n ¡Løµ¶. Dænd ¡fø·st Slaw· blywè grawèt ¡åw·n å è ¡Mo·s, å dænd ¡an Slaw ¡læµè ¡ne·r = der er to slags flave, nogle med lyng på, og nogle uden lyng; den første slags graves oven på mosen, den anden længere nede. *HostrupD.II.1.129 (med ill.).
| Ìflave | Èflave |
| Sidens top | |