flapflarp

flappe

verb. _ med sideformerne flarpe, flærpe. _ fla§p $Havbro; spor. også *flap, *flarp, *flerp, *flærp _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vel opr. lydefterlignende; beslægtet (og muligvis sammenblandet) med fluppe, slappe og sluppe (med sideformen slurpe); Sall, spor. på Mors og i Thy´S, desuden $Havbro; se kort]

Tæt afhjemlet

= sidde løst, "slubre" (om fodtøj). Di skow ær for stuer, mi dreng, de ¨ flærper = dine sko er for store, min dreng, de "slubrer". HarreH.

flapflarp
Sidens top