Ìflanretflanre·vorn

Se også Ìflanret (adj.)

Çflanret

adj. _ flañèrè

[< Çflanre; spor. afhjemlet (hyppigst fra MØJy, SVJy og VSønJy)]

= udstående, strittende skråt udefter (om siderne af vognkasse, ører etc.). De gl. vogne var mere »ud´egrede end de nye; som Følge heraf var »Vognkæppene mere skrå og Kassen ¡me·r ¡flañèrè (= mere flanret). $Vodder. Katinke, hinn mæ di flannere Øhrlæppe = Katinka, hende med de strittende øreflipper. PJæger.WF.15.

Ìflanretflanre·vorn
Sidens top