flanre·gal
flanre·hæl| flanre·gal | flanre·hæl |
adj. _ med sideformerne flanne·hornet, flanni·hornet, flangre·hornet. _ afvigende 1.sms.led: også flaµèr´/flaµè´ (K 6.2) spor. i Østjy´M.
[< Çflanre; spredt i Vends, spor. i øvrige Østjy´N og ´M, desuden $Darum]
(om kreatur) = med horn, som står stærkt ud til siderne. pas på dæçj flaçjhwònt, hon wel stek! = pas på den flanrehornede, den vil stange! AEsp.VO.I.182. _ (vel misforstået, om kreatur, hvis horn (el. ene horn) vender nedad:) Schade.171. \ (hertil, som kreaturnavn:) Flanre·horn (med varianter) [spor. i ovennævnte områder] HPHansen.HH.233.
| flanre·gal | flanre·hæl |
| Sidens top | |