flanni·grinne
flannike| flanni·grinne | flannike |
subst. _ med sideformen flanre·hoved.
[< flannie; spor. afhjemlet (hyppigst fra MØJy); syn.: flane·hoved]
= grinebider. hvis en Dreng eller Pige sad og fjantede, lo og grinte af alting, kaldte vi dem flanihvojer (= flannihoveder). MVJy.
| flanni·grinne | flannike |
| Sidens top | |