flammetÌflamsk

flamre

verb. _ med sideformen flomre. _ flamèr alm.; flomèr Fanø. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[formentlig sammenblanding af blamre (i sideformen blomre) og Èflamme; spor. i NØJy, Fjends og MØJy, desuden Fanø; syn.: flimre]

= glimte; flimre (om lysskær). de ¡flammèrèt et ¡stæj de ¡wæjste¡ru·Û = det flammede (af fjerne lyn) et Sted der vester ude. $Hundslund. de· så war¶m te de flamèrè (= det er så varmt, at de flamrer), om stærkt sitrende varm Luft. $Vorning. vi fo¿r nåk en ho¿r ventèr, sö¿èn såm æ ¡nuèrªlës flamèrè = vi får nok en hård vinter, sådan som nordlyset blafrer. $Vroue. \ (hertil vel:) flamlyssen = kornmod. *VSønJy.

flammetÌflamsk
Sidens top