flagre·hornet
flagre·vorn| flagre·hornet | flagre·vorn |
adj. _ fla©èrè
[spor. i Hards og SønJy´N; syn.: flagre·vorn]
= som er tilbøjelig til at flagre; (især overført:) flagrende af væsen, ustadig af sind. Man sagde, at det skulde være godt at tage en fla©èrè Hat på _ for at få et Drengebarn. HPHansen.Opt. hun er så flagre ¨ en vild hø·n, en flagerfugl. FrøsH.
| flagre·hornet | flagre·vorn |
| Sidens top | |