flad·tromlefladtørve·frø

flad·tørv

subst. _ 1.sms.led: fla´ HornsH (Vends), $Læsø, Him´NV, $Voldby; flaj´ ØHanH; fla§(t)´ $Lild, Thy; flaj§(t)´ Mors (vsa. (ældre?) *fla(t)´); *flaj·´ Hards´NV; flå·r´ $Vejrum, $Tvis. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: også (dominerende) ´®tÒrè NVJy; også ´®tèrè Mors.

[udtalerne med vestjysk stød skyldes ordets sammentrækning til (næsten) simpleksform, se Ord&Sag.2014.51f.; Han´V, NVJy, spredt i Vends (±Ø, men inkl. Læsø), Han´Ø, Sall´N og Hards ´NM, spor. i NØJy, på Djurs, i SVJy´V og VSønJy; se kort; syn.: flage·tørv, Çflave 1]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= lyngtørv (sj. græstørv); anvendt som brændsel, som mønningstørv el. til afdækning af fx halmstak, stedvis også til tækning (i stedet for strå) el. som underlag mellem lægter og stråtække; til brændsel (især i bilæggerovn og under gruekedel) var fladtørvene oftest aflange (omkring 30´40 cm brede og op til 50 cm lange og 10 cm tykke), spor. også runde (med en diameter på 40´50 cm); anvendt til afdækning, som møntørv el. til tækning var de op til 1 m lange og 550 cm brede; jf. Ord&Sag.2014.45. I ældre Tid vare Husene som oftest tækkede med Fladtørv, der omtales bl. a. 1634 ¨ ved Synet over Engesgaard. Klitgaard.Hvetbo.I.107. flajtÒr¶è gravedes med skudspade i lavninger, hvor skjolden (= grønsværen) var stærk. ØHanH. æ flaj§tèrè gravedes løs i lange strimler. Først bliver kanterne løsnet med æ stø§kspå·Û (= »stykspade), og derefter skrælles strimlen helt fri med æ flaj§tèrèspå·Û (= »fladtørvespade). Mors. Flattørv blev liggende paa Pladsen (hvor de var gravet) med Lyngen nedad; naar de var tørre sattes de i Stakke. Thy. Fladtørv ¨ (er) ikke sjeldent ¨ af ringe Beskaffenhed, naar de nemlig kun bestaae af en sandig Jordskorpe, bevoxet med Lyng og Mos. Imidlertid bruges de dog paa Ildstedet til at sætte omkring de glødede Mosetørv, for, som man kalder det, at holde sammen paa Ildingen. Schade.Mors.329. (Rømøs) eneste Brændsel er, foruden lidt Drivtømmer, Lyng, Fladtørv, der graves i Klitdalene eller paa "Stranden". SJyAarb.1904.237. _ (talemåde:) Om den, der under Gangen svinger med Benene, siger Talemaaden: han grawè ¡flaj¶ªtør¶è mæ dæn jæn· bi¶n å slå ljøng¶ mæ dæn aj·èn = han graver Fladtørv med det ene Ben og slår Lyng med det andet. Skyum.Mors.II.93.

flad·tromlefladtørve·frø
Sidens top