flad·skift
flad·taje| flad·skift | flad·taje |
adj.
[< skære x; kun anførte steder i Hards]
(om høle) = skæftet, så lebladet går for tæt mod jorden under brug. der skulde være Rum til de nødvendige Trækiler, hvorved man kunde faa Hølebladet til at sidde passende, saa det blev hverken for meget eller for lidt "jordfælds" eller "fladskær", som man kaldte det. AarbHards.1914.67. Når en hjölli wa åjt嵶 (= når en høle var »odtung), så kunde man gå temmelig opret under høstarbejdet; men var den derimod flå¶rskjæ¶r, så skulde man gå bøjet. HammerumH (HPHansen.Opt.).
| flad·skift | flad·taje |
| Sidens top | |