Èflad´flad·brænder

flad·bro

subst.

[spor. i Østjy og SønJy; syn.: glide·bro, vride·skammel]

= træstykke placeret ovenpå en vogns forreste »akselstok, til at holde »stangarmene på plads. AEsp.VO. Flåbroven heller Vriskamlen, der skal dæj forrest Tjæpstok ju ka drej heller vrid sæ på nær di skal væj heller sveng mæ Vueni = fladbroen eller vrideskamlen, der skal den forreste »kæpstok jo kunne dreje eller vride sig på, når de skal vende eller svinge med vognen. Vends.

Èflad´flad·brænder
Sidens top