Èflabe´

flab¡op

flabet

adj. _ med sideformen flaberet. _ fla·ßè/fla·bè/fla·wè/fla·vè (K 4.3) Nordjy, MVJy, MØJy (vsa. fla·bèt; også fla·bèrè $Hundslund); fla·vè, fla·vèÛ Djurs (K 4.3); fla·vèt Sydjy; flapè Sønderjy.

 Næste betydning

1) = uforskammet, fræk i munden [vist < rigsmål; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] a ¡hå·Û ¡sø¿Û te ¡dæn¶ ¡fla·bèrè ¡knæjt, te hañ sku ta sè i ¡wå·, ¡hæjsèn fæk hañ et ¡pa po ¡klapªtræ¿èrn = jeg havde sagt til den næsvise knægt, at han skulle tage sig i vare; ellers fik han et par på klaptræerne (dvs. ørerne). $Hundslund.

 Forrige betydning

2) = højtråbende [< flabe 1; spor. i NJy; syn.: flabe´ 2 (se slutn.)]

Èflabe´	flab¡op
Sidens top